Tiny Wings

Som et uge 8 mest downloadet spil i App Store i USA, har dette spil fået stor succes på kort tid. Men er der grund til at det er blevet så populært, over så kort tid, kigger vi nærmere på i denne anmeldelse af: Tiny Wings.

Hvad er Tiny Wings?

Tiny Wings er et nyt spil til iOS platformen, som er udviklet og designet af Andrea Illiger.

Det er et lille arkade spil, der handler om at få fart nok på sin lille fugl så den kan komme op og flyve. Du spiller en fugl der drømmer om at komme ud og flyve, men uheldigvis er dine vinger for små, så du får brug for hjælp af en masse bakker. Og via dem får du fart og højde, og du kommer til at flyve. Når du flyver, skifter du ø hvor du skal finde flow’et og flyve over en række nye bakker. Dog skal du være hurtig, for natten er efter dig. Og hvis den indhenter dig, så falder du i søvn… Og så er det ‘Day Over’.

Det er et simpelt spil, som fungerer med et enkelt touch på skærmen. Det er nemt, intuitivt og du bliver hurtig afhængig af det. Anmeldelsen er baseret på en iPhone 4.

Design

Hvordan ser Tiny Wings så ud?

Det er meget pusset nusset, og sødt. Men det fungerer godt, og det passer som sådan godt til konceptet. Det appellerer til børn, piger og drenge, uden at det bliver for kvalmt. Det er et spil med masser af farver, gør det ret indbydende at spille. En lille detalje, som jeg synes er ret fin, er at farverne skifter fra dag til dag. Som Andreas Illiger siger, så er dagene anderledes i den virkelige verden.. Og hvorfor skulle den ikke også være det i spillet? Det gør det lidt sjovere at få skiftet farverne ud, fra dag til dag, det banedesignet er det samme hver gang du spiller det.

Lyden og musikken, er som grafikken, ret sød og pusset nusset, og det faldet godt sammen med grafikken. Det kan dog godt være anstrengende, at høre det samme stykke musik om og om igen. Hvis du altså spiller det i længere tid af gangen. Det kunne have været fedt, hvis man kunne slå musikken fra, og lade musikken i din musiksamling tage over. Dog er det ikke muligt, hvilket er noget som jeg godt kunne tænke mig at se i fremtiden, i en evt. kommende opdatering til spillet. Du har dog mulighed for at skrue helt ned for musikken, eller lydeffekterne, hvis du ikke gider at høre på dette.

Gameplay

Som nævnt, så går spillet ud på at få fart på din lille fugl, via bakker, så du kan komme op og flyve og skifte ø. Dog bliver du jagtet af natten, så du skal sørge for at holde farten med din fugl. Når du flyver fra den ene ø til den anden, skruer du tiden lidt tilbage, så du får mere tid til at komme til den næste ø.
Det handler om at time hvornår du skal slå vingerne ind, og ramme bakkerne så du får fart og højde på din fugl.

Styringen af fuglen foregår ved at du holder en finger på skærmen, hvor fuglen slår sine vinger ind og flyver hurtigere. Og så er den ikke længere. Utrolig simpelt, og let at finde ud af. Der er ikke nogen specielle gestures, swipes eller noget andet. Det er så simpelt som det kan være, og det er effektivt.

Du optjener konstant point når du spiller, hvor du får ekstra point ved at fange nogen guldmønter, der er spredt ud på hver enkel ø. Får du højde nok på din fugl, så du kommer op og rører skyerne, så får du en ekstra bonus ved dette. Enkelte steder ved hver ø, ligger der nogen ‘speed coins’ som gør at du får endnu mere fart på din fugl, hvilket kan være nyttigt fra tid til anden. Kommer du ind i et godt flow med din fugl, kommer du i ‘Fever mode’ som giver dig ekstra point, og kan du holde dig i ‘Fever mode’ får du flere og flere point ved hver enkelt perfekte hop du laver.
Du får undervejs nogen små missoner du kan gennemføre for at stige i rang, og som er med til at udfordre dig undervejs. Jo mere du stiger i rang, jo længere tid holder din fugl i luften, og jo hurtigere flyver den. Så der er god mening i at klare de små missioner, for det gør det bestemt nemmere at gennemføre en bane hurtigere.

Multiplayer mæssigt er der ikke noget særligt at hente, da der ikke er nogen multiplayer del i det. Du får mulighed for at se hvilken plads dine venner ligger på, og det er stort set det. Hvordan en multiplayer del skulle inkorporeres ved jeg ikke, og synes egentlig heller ikke at det gør noget, at der ikke er en multiplayer del i spillet.

Mangler

Hvilke forbedringer kunne vi tænke os at se i Tiny Wings?

Det ville være fantastisk hvis man kunne høre sit eget musik når du sidder og spiller, for det samme nummer der spiller i baggrunden er en anelse trættende at høre på. Men hvem ved… Det kan være vi får mulighed for dette på et tidspunkt, selvom jeg tror det er tvivlsomt.

Ellers har jeg personligt ikke nogen andre mangler/kritik til spillet. Det fungerer som det skal, og der er udfordringer nok at tage sig til.

Konklusion

Som I måske kan høre, så er jeg ret vild med dette spil. Nogen har kaldt det en Angry Birds killer, men jeg kan ikke se sammenligningen. To vidt forskellige slags spil, som har hvert sit formål. Så det  er lidt noget ævl, at de minder om hinanden bare fordi Tiny Wings omhandler en fugl. Hvis Andreas Illiger lige fik fikset det med musikken, så ville det være helt perfekt.

Jeg er helt sikkert blevet afhængig af spillet, og kan bruge lang tid på at komme videre til den næste ø, samt klare de små missioner. Med den nemme styring af spillet, samt grafikken der skifter fra dag til dag, er det sjovt at vende tilbage til spillet fra dag til dag.

Jeg kunne godt tænke mig at prøve det af på en iPad, for at se hvordan det fungerer på den platform. Kan ikke forestille mig det bliver dårligere, tværtimod. Samtidig kan jeg sagtens forstille mig det vil komme ud i Mac App Store, for det er et spil der vil være ligeså sjovt at spille med et trackpad.

Tommy Bünger
27 årig uddannet multimedie designer der arbejder som grafisk- og webdesigner. Jeg har været Mac bruger i 6 - 7 års tid, med en stor passion for Apple.. Og deres univers, og hvordan de kan drive så sund en forretning med en, lidt, forældet forretningsmetode og lukkethed.

2 Kommentarer

Oliver Madsen 1 14. March, 2011

Et rigtigt underholdende lille spil hvor der virkelig er kælet for alle detaljer. Hvis man ikke er interesseret i konstant at slå ens highscore, så er der ikke meget at lave efter man har gennemført alle de små missioner/opgaver. Der er desværre kun til X28.

Men alt i alt, helt sikkert 6,- værd!

Tommy 2 14. March, 2011

Det er nemlig et ret underholdende spil! Jeg er kun kommet til x20, og kan ikke rigtig komme videre. Irriterende, men fedt.. Det får mig til at komme tilbage flere gange dagligt.

Skriv kommentar