EpicWin

En todo liste som belønne brugeren når opgaverne bliver løst. Hjælper det? Muligvis. God og underholdende ide? Bestemt!

EpicWiiiiiiiin!

EpicWin er udviklet af designeren Rex Crowle og programmøren Tak Fung. Det er et forsøg på at tilføje en todo applikation med elementer fra rollespil.

Man opretter opgaver med beskrivelse, dato og kategori som ved enhver anden todo applikation til iOS. Twisten i EpicWin er at der samtidig skal gives et antal point alt efter hvor svær, hård eller varig opgaven er.

Disse point, som rangerer fra 50 til 300 med interval på 50, gives som belønning når man har færdiggjort et punkt på listen.

Mistress of Task Domination

Alle de point er dog ikke symbolske, men bruges automatisk til at søge efter skatte og opgradere ens figur. Der er 3 figurer at vælge imellem når man har købt applikationen, og mulighed for at købe 2 via In-App Purchase. Af figurer finder man en dværg, en kvindelig præst/kriger, et skelet, og yderligere en robust kriger samt et levende træ som tilkøb.

Ens figur bliver så efterfølgende opgraderet alt efter hvilke kategorier der bliver udført flest todo opgaver i. Figuren bliver vist i stor størrelse på status siden, og dennes udseende ændres for hver opgradering.

Skatte

Det er ikke kun opgraderingerne af figuren som er underholdende at følge, men også jagten på sære skatte. De føromtalte point får figuren til at bevæge sig på en foruddefineret sti der indeholder diverse skatte.

Alt fra tøj til papirruller bliver fundet, ofte med morsomme beskrivelser. Disse skatte kan selvfølgelig deles til venner på både Twitter og Facebook hvis man ønsker at vise ens fund med verden.

Design

Brugergrænsefladen er ret gennemført, dog med spor af iOS’s standard elementer hvilket giver et lille hak i glæden når man benytte applikationen. Det er specielt tydeligt når man skal vælge dato eller når standard navigations baren bliver vist over deres egen speciel fremstillet bar.

Det er dog stadig kun en minimal irritation, for der er mange andre flotte elementer at fokusere på. Figurerne skal i høj grad fremhæves med deres fantastisk flotte animation, hvilket gør dem meget underholdende at betragte.

Brugbarhed

Men hjælper det så med at få lavet ens pligter? På kort sigt, ja. På længere sigt er det usikkert og personligt hælder jeg mod nej. Spændingen over rollespils elementerne synes at dø ud efter en periode med fast brug.

Dette kan dog være grundet min egen manglende vedholdenhed overfor todo applikationer. Det er dog et faktum at jeg foretrækker EpicWin hvis jeg vil benytte en todo liste. For ideen er sjov, det er flot udført og gør hvad det kan for at holde en til ilden.

Desuden er funktionaliteten på højde med mange andre todo applikationer. Der er mulighed for at sætte alarm, synkronisere med ens iCal og få den pågældende aktivitet til at blive gentaget på enhver tænkelig måde.

Afsluttende kommentar

EpicWin koster 18,- for fuld version, og de to ekstra figurer kan købes for 6,- pr stk. Den testede version var 1.51 og applikationen blev brugt på en iPhone 4 over en periode på 2 måneder.

Udvikleren har udgivet en trailer til applikationen som bør nævnes da denne er meget morsom. Traileren kan ses herunder.

Oliver Madsen
25-årig Datalogi studerende fra Odense, som bruger sin fritid på at udvikle underlige små spil til iOS, men kun når han ikke kæler med sine Apple produkter.

1 Kommentar

Tommy 1 14. March, 2011

Jeg er hooked på Epic Win! Normalt er jeg ikke en som nyder at strege mine to do’s ud på papiret, men med Epic Win er det sjovt at gøre sine to do’s.

Fedt koncept, og lækkert udført..

Skriv kommentar